Danske Shape Robotics har fået grønt lys til at rykke til hovedmarkedet på fondsbørsen i København.
Det oplyser selskabet i en meddelelse.
Siden 2020 har Shape Robotics handlet på First North, men med den endelige godkendelse flytter aktierne nu fra vækstbørsen til hovedmarkedet.
Første handelsdag bliver mandag den 20. november.
»Rejsen fra start-up til notering på First North og nu en opnotering til hovedmarkedet har været fyldt med lærerige og inspirerende udfordringer. Som dansk, børsnoteret teknologivirksomhed er vi en sjælden fugl på det store verdensmarked, og vi har så at sige selv måtte lægge sporene foran os. Da vi fik vores gennembrud i det store rumænske marked og senere vores partnerskab med større tech-virksomheder og distributører i hus, kunne vi se at kunne bære en notering på hovedmarkedet,« udtaler topchef Andre Fehrn.
Shape Robotics er grundlagt i 2016, producerer robotter og teknologi til uddannelsesbrug og har hovedsæde i Farum.
Selskabet venter i år at omsætte mellem 145 og 155 mio. kr.
Læs også: Kendt madkæmpe i uhyggeligt kursfald - aktionærværdi for milliarder udslettet
Læs også: Jyske Bank-strateg om kinesisk aktie: 'Vi kan godt lide den'


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner