Det svenske investeringsselskab Kinnevik får knaldhårde kurstæsk i mandagens handel og er nede med 13 pct. i skrivende stund.

Det sker efter at shortsælgeren NINGI Research har offentliggjort en kritisk rapport, hvor man blandt andet beskylder selskabet for at overdrive sine værdiansættelser i de selskaber som Kinnevik ejer. Det skriver blandt andet Dagens Industri.

Derudover mener NINGI Research at mange af porteføljeselskaberne hos Kinnevik kan blive udfordret af kunstig intelligens (AI) i fremtiden. Shortsælgeren fremhæver blandt andet danske selskab Pleo, der beskæftiger sig med udgiftsføring og bilag.

En shortsælger er en investor, der spekulerer i at en aktie vil falde i kurs. Du kan læse mere om, hvordan det foregår her.