Tusindvis af danskere har i de seneste otte uger dystet intenst i Millionærklubbens Aktiespil.
Fredag kl. 22 slutter konkurrencen. Snart bliver det afsløret, hvem der har haft den bedste næse for markedets bevægelser – og hvem der ender øverst på ranglisten.
Allerede nu kan man i spillet se, hvem der ligger til at tage første-, anden- og tredjepladsen. Men inden vinderne bliver endeligt kåret, gennemgår vi tallene for en sikkerheds skyld.
De officielle vindere bliver bekræftet i uge 43, hvor vi offentliggør, hvem der løber med hæderen – og de flotte præmier.
Vinderne inviteres desuden til Millionærklubben Eksklusiv torsdag den 23. oktober kl. 17-19 hos Berlingske Media i Pilestræde, hvor vi fejrer årets dygtigste aktiespillere.
Indtil da er der kun én ting at gøre: Følg udviklingen tæt og se, om din portefølje klarer de sidste timer i spillet.
Nedenfor kan du læse mere om arrangementet:
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj?
Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
- Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
- Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
- Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver
