»Sikker havn midt i usikre makroøkonomiske tider.«

Sådan beskriver Handelsbankens aktiestrateger Hajder Anjum og Michelle Nørgaard den svenske aktie Ratos i en kommentar onsdag.

Ratos er et investeringsselskab, der opkøber små og mellemstore forretninger i Norden med henblik på at styrke forretningen inden et potentielt frasalg. Selskabet er, fremhæver strategerne, særligt eksponeret mod den nordiske offentlige sektor med fokus på konstruktion og services – dog med et begrænset fokus på boligbyggeri.

»Som følge heraf, vurderer vi, at selskabet er stærkt positioneret i forhold til at modstå den nuværende makroøkonomiske turbulens. Desuden handles Ratos-aktien med en væsentlig rabat på omkring 35 pct. relativt til andre sammenlignelige konkurrenter,« påpeger strategerne.

Ratos har blandt andet danske AirTeam, norske Presis Infra og svenske Speed Group under vingerne.

Handelsbankens anbefaling på aktien lyder »køb«, og om tre år forventes det, at aktien rammer 75 svenske kroner. Aktuelt kan man få fingrene i en Ratos-aktie for 44 sek.

Læs også: Dansk it-selskab i kæmpe frasalg – forventningerne suspenderes

Læs også: Investeringsbank: Aktierne skal falde markant mere