Aktien i Silvergate Capital dykker onsdag aften i eftermarkedet med 34,8 pct. til 3,19 dollar, da den kriseramte koncern har besluttet sig for at afvikle sine aktiviteter datterselskabet, kryptobanken Silvergate Bank.
»I lyset af de seneste udviklinger i branchen og i myndighedernes behandling, mener Silvergate, at en ordnet afvikling af bankdriften og en frivillig likvidering af banken er den bedste vej fremad,« hedder det i en meddelelse fra Silvergate Capital.
Læs også: Analytiker om Tesla: Ikke plads til flere skuffelser
Silvergates aktie havde allerede fået store hug, siden selskabet i sidste uge meldte ud, at den udskød sit planlagte regnskab og advarede om mulige store tab.
»Selskabet analyserer for nærværende visse regulatoriske og øvrige forespørgsler og undersøgelser, der udestår i forhold til selskabet,« hed det i sidste uge.
Læs også: Nordnet vender ryggen til kritiseret børsnotering
»Selskabets uafhængige registrerede offentlige revisor efterspørger også detaljeret information relateret til den slags forhold, og selskabet svarer på disse forespørgsler.«
Aktien mistede derefter 57,7 pct. torsdag, og i den ordinære handel er aktien droppet yderligere 14 pct. frem til lukketid onsdag, inden den nye nedtur i eftermarkedet onsdag.
Silvergate har nu mistet 98,6 pct. siden sin top i 222,13 dollar i november 2021.
Læs også: Dansk selskab slagtet på børsen - falder op mod 40 pct.
Læs også: Milliardforvalter advarer: Først her vil kursfaldene stoppe
.\˙ MarketWire