Hos det amerikanske finanshus Jefferies har man skruet op for sin anbefaling på Novo Nordisk-aktien til nu 'hold' fra før 'underperform'.

Det viser data fra Bloomberg.

Det er dog et noget nedslående kursmål, Jefferies har på aktien, selvom det er blevet hævet en anelse.

Kursmålet lyder nemlig på 275 kr. nu mod før 270 kr.

Tager man udgangspunkt i Novo-aktiens seneste lukkekurs onsdag, indikerer det, at Jefferies mener, aktien kan falde mere end 10 pct. de kommende 12 måneder.

Ud af de i alt 33 analytikere, der ifølge Bloomberg dækker aktien, har 16 en købsanbefaling. 14 har en 'hold'-anbefaling, mens de resterende tre anbefaler, at man sælger aktien.

Novo-aktien er nede med 7,1 pct. i år.