Henter kommentarer

SmallCap-selskab løfter forventningerne til 2021-mål


 
Bodil Johanne Gantzel og Michael Friis Jørgensen dyster i de smarte aktiebegreber. Aktieskolen på Euroinvestor er din ultimative guide til at blive en god investor.
Vis mere

Højere priser på mælk og en prisstigning på svinekød i sidste del af første kvartal samt en positiv værdiregulering på besætningen og en væsentlig stigning i afgrødepriserne får Firstfarms til at oppræcisere forventningerne til resultatet i 2021.

Landbrugskoncernen venter nu et EBITDA-resultat i niveauet 95-115 mio. kr. og et EBIT-resultat på 45-65 mio. kr. mod tidligere henholdsvis 85-115 mio. kr. og 35-65 mio. kr.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal, der er offentliggjort onsdag morgen.

- Resultatet for første kvartal og den lille fremgang i forhold til samme periode sidste år er tilfredsstillende, set i lyset af den fortsatte usikkerhed der præger markederne, siger Anders H. Nørgaard, der er administrerende direktør i Firtsfarms, i regnskabet.

- Vi oplever dog tendenser til en normalisering af priser og afsætning af vores produkter, hvilket betyder, at vi fastholder forventningen til et stabilt 2021-resultat og præciserer de udmeldte forventninger. Firstfarms fastholder desuden fokus på risikospredning, udvikling og vækst, så vi kan indfri vores ambition om at blive en af Europas bedst drevne og mest profitable virksomheder inden for jordbrug og fødevarer, siger han.

I første kvartal var mælkeprisen marginalt højere sammenlignet med perioden sidste år. Oveni har mælkeproduktionen været væsentlig højere.

Og selv om omsætningen for små- og slagtegrise er 16 mio. kr. mindre i kvartalet 2021 sammenlignet med samme periode sidste år på grund af lavere priser i perioden, så er priserne dog steget frem mod slutningen af kvartalet. Oveni er der sket en positiv værdiregulering på 9,0 mio. kr. på besætningen.

Firstfarms oplyser, at afgrødepriserne er steget væsentligt i kvartalet, hvilket har haft en positiv effekt på resultatet. Afgrøderne i marken har en tilfredsstillende udvikling, og i forhold til 2020 er udviklingen væsentligt bedre, da der i 2020 kom minimalt med nedbør.

Samlet endte omsætningen på 76,2 mio. kr. i årets tre første måneder mod 82,6 mio. kr. på denne post i perioden sidste år. På bundlinjen lød overskuddet på 7,7 mio. kr. mod tidligere 6,9 mio. kr.

Læs også: Lau Svenssen ser risiko i kendt tech-aktie - kan komme i klemme i FAANG+

Læs også: 3 mulige vinder-aktier til 2021

/ritzau/FINANS