Snap, selskabet bag det sociale medie Snapchat, drøner i vejret med et løft på omkring 60 pct. i torsdagens eftermarked.
Nervøse investorer er blevet gjort til skamme med en lidt bedre end ventet salgsprognose for første kvartal, mens indtægterne i fjerde kvartal også var bedre end ventet det har nok skabt behov for shortcovering, hvor investorer skal dække deres spekulation i kursfald ind.
Snap regner nemlig med et salg i første kvartal på 1,03-1,08 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News på forhånd lød på 1,02 mia. dollar. I kølvandet på Metas, Facebooks ejers svage prognose, drager nogle investorer nok et lettelsens suk.
Det sociale medie oplevede desuden i sit fjerde kvartal en fremgang i omsætningen på 42 pct. til 1,30 mia. dollar mod ventede 1,20 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 22 cent, sammenlignet med 9 cent et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 11 cent, ifølge Bloomberg News.
Det justerede driftsresultatet, målt på EBITDA, landede samtidig på 327 mio. dollar, hvilket var en nær fordobling. Her var ventet 179 mio. dollar.
der var også fremgang i det daglige brugertal, der blev opgjort til 319 mio. brugere, hvilket vidnede om en vækst på 20 pct. Det var samtidig over forventningen på 316 mio. daglige brugere.
Den gennemsnitlige omsætning per brug steg desuden med 18 pct. til 4,06 dollar.
I første kvartal ventes det daglige brugertal at stige til mellem 328 og 330 mio. brugere.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Meta i historisk værditab
Læs også: Sydbank om bombet C25-aktie: Den er stadig dyr - men rummer masser af potentiale
.\˙ MarketWire