Henter kommentarer

Snart rammer kritisk dato for Ørsted

Foto: Julia Nikhinson/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mandag kan blive en afgørende dag for det det danske energiselskab Ørsted.

Det er nemlig dagen for det første retsmøde i Ørsteds søgsmål mod Trump-administrationen. Det skriver dagbladet Børsen.

Retsmødet finder sted i forbindelse med, at Ørsted - sammen med sine samarbejdspartnere - har sagsøgt Trump-administrationen for at have sat en brat stop for havvindprojekt Revolution Wind.

»Det er en meget, meget vigtig dag i Ørsted-regi i forhold til omkostningerne på kort sigt. Der er jo udsigt til, at finansdirektøren kan kigge i bankbogen og se, at pengene fosser ud,« siger Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen til Børsen.

Tidligere har Euroinvestor dækket, hvordan Trump-administrationen for en måneds tid siden stoppede havvindprojektet Revolution Wind udenfor Rhode Islands kyst, som ellers var 80 pct. færdig, ifølge Ørsted. Planen er, at det skal levere strøm til Rhode Island og Connecticut.

Det fik Ørsted til for to uger siden at sagsøge Trump-administrationen for at få gang i projektet igen.

Onsdag indgav de to stater Rhode Island og Connecticut også en begæring om at få ophævet det byggestop, der lige nu har sat en stopper for Ørsteds havvindprojekt Revolution Wind i USA. Det kan du læse mere om her.