Endnu en gang sætter sølvprisen rekord fredag eftermiddag. Denne gang krydser sølvprisen endda en helt særlig milepæl. 

Et ounce sølv koster nu nemlig for første gang mere end 100 dollar – helt præcis har sølvprisen ramt 100,2 dollar per ounce ved 17-tiden, før prisen igen faldt en smule tilbage.

Prisen på ædelmetaller som guld og sølv er steget voldsomt den seneste tid. Årsagen til de vilde stigninger hænger sammen med den geopolitiske uro, som hærger over hele verden. Ædelmetaller er nemlig kendt som en sikker havn, når aktier og obligationer bliver skubbet til af politisk uro.

Derudover er stigningerne drevet af lavere styringsrenter fra verdens centralbanker og øget gældsniveauer hos stater verden over.

Bare siden nytår er sølvprisen steget med 40 pct.