I dag er rumselskabet SpaceX officielt blevet en del af Nasdaq 100-indekset.

Med inkluderingen i indekset har en lang række af finanshuse også indledt deres dækning af selskabet - og her er der særligt én anbefaling, som går igen: køb.

Der er nu 33 analytikere, der dækker SpaceX-aktien, ifølge data fra Bloomberg.

Af dem har 27 analytikere en køb-anbefaling, mens fem analytikere anbefaler at holde igen, og kun én analytiker anbefaler at sælge.

Til sammen har de 33 analytikere et gennemsnitligt kursmål på 235,35 dollar, hvilket indikerer, at SpaceX-aktien kan stige med knap 47 pct. over det kommende år.