Elon Musks rumfarts-selskab, SpaceX, har for første gang siden selskabets børsnotering oplevet et markant fald i aktiekursen. 

Udviklingen sker i forlængelse af en imponerende optur, som kortvarigt placerede SpaceX som verdens femtestørste selskab målt på markedsværdi, bemærker Bloomberg News.

Stigningen betød, at SpaceX overhalede ehandelsmastodonten Amazon i værdi

I løbet af onsdagens handel faldt aktien på et tidspunkt mere end 7,3 pct., hvilket effektivt udraderede en stigning på 6 pct. fra tidligere på dagen.

Kursfaldet sætter punktum for en tre dage lang stime af kursstigninger, som ellers havde løftet aktien næsten 50 pct. over den oprindelige noteringspris på 135 dollar per aktie.