SpaceX indgår aftale med chipproducent: Vil opbygge 'verdensførende mobilinfrastruktur'


Det amerikanske teknologiselskab SpaceX har indgået en aftale med chipproducenten Qualcomm.
Det skriver finansmediet CNBC.
Aftalen går ud på, at Qualcomm skal levere netværksteknologi til Elon Musks Starlink Mobile-tjeneste, der er en konkurrent til teleselskaber som Verizon, AT&T og T-Mobile.
Starlink er et af forretningsbenene hos SpaceX.
Qualcomm oplyser onsdag, ifølge mediet, at det jordbaserede netværk, som selskabet skal hjælpe SpaceX med at opbygge, vil supplere Starlinks satellitkapaciteter.
Efter planen vil udrulningen begynde næste år.
I en pressemeddelelse udtaler vicedirektør i Qualcomm:
- Sammen med SpaceX er vi i gang med at opbygge en verdensførende mobilinfrastruktur i USA, hvor vi allerede i dag fremmer 5G og samtidig skaber mulighed for at lægge grundlaget for AI-baseret 6G i de kommende år.
Forud for den amerikanske børsåbning står SpaceX-aktien til at falde med 6,5 pct. ifølge futures.
Qualcomm står til at stige med 0,9 pct.
Læs også: Analysehus ændrer holdning til Vestas-aktien - anbefaler 'sælg'
Læs også: Den Europæiske Centralbank kan blive nødt til at finde rentehammeren frem