Henter kommentarer

Spekulant om dansk gigants kursfald: 'Det var helt tilfældigt'

Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

En af de store danske aktier kom under pres dagen efter en stor stigning, men en aktiespekulant mener ikke, at deres offentlige angreb på virksomheden skulle have sendt aktien ned.

Det skriver den London-baseret hedgefond Shadowfall Capitals investeringschef i en mail til Euroinvestor.

Torsdag skød Rockwool-aktien op, formentlig til stor glæde for Rockwool-aktionærerne. Men for Matthew Earl har den danske isoleringsgigants stigning nok ikke medført megen glæde. Han er nemlig investeringschef i Shadowfall Capital, som har en shortposition i den danske gigant.

Det betyder, at han tjener penge, hvis Rockwool-aktien falder i kurs. Stiger den omvendt, så gør det ondt på hedgefonden, og torsdagens stigning på 16 pct. påvirkede derfor måske stemningen på kontoret i London.

Dagen efter Rockwools store stigning greb Shadowfall Capitals investeringschef til tasterne og sendte en byge af anklager afsted mod det danske selskab i fuld offentlighed på det sociale medie X. Du kan læse mere om Investeringschefens angreb her.

Samme dag faldt Rockwool-aktien 5,8 pct. Et fald som også blev bemærket af det store finansmedie Bloomberg, der også skrev om investeringschefens opslag i forbindelse med kursfaldet.

Men spørger man Matthew Earl, er der ingen sammenhæng mellem kursudviklingen og hans opslag.

»Bevægelsen i selskabets aktiekurs er helt tilfældig. Vi tweetede fredag ​​morgen forud for selskabets telekonference, da vi følte, at vi havde vigtige spørgsmål at stille til ledelsen, hvilket ville give meget større gennemsigtighed for alle investorer vedrørende koncernens russiske forretning. Desværre nægtede virksomheden os adgang til opkaldet, så vi spurgte venligst andre deltagere, om de kunne stille nogle spørgsmål til ledelsen,« skriver Matthew Earl i en mail

Spørger man Mikkel Emil Jensen, som er senioranalytiker i Sydbank, så var der formentlig en anden årsag til, at aktien var presset i dagene efter den store stigning.

»Der er nok nogle investorer, som har brugt den store stigning til at tage noget gevinst i aktien. Det er nok primært det, som har presset aktien mandag og fredag,« siger Mikkel Emil Jensen.

Og årsagen til, at mange investorer så deres snit til at sælge ud af aktien i dagene efter, skyldtes Rockwool lidt for mere medvind end fortjent på selskabets årsrapport ifølge analytikeren.

»Det var egentlig utroligt, at Rockwool steg så meget på regnskabet. Det landede nogenlunde, som ventet,« siger Mikkel Emil Jensen.

Rockwool har ikke ønsket at kommentere på indholdet i Matthew Earls opslag på X.

Læs også: 

Læs også: Se listen: Her er danske aktiers udbytte