Henter kommentarer

Squid Game-aktier styrtdykker efter sidste sæson

Squid Game er en sydkoreansk thrillerserie fra Netflix, hvor gældsplagede deltagere konkurrerer i dødbringende versioner af børnelege for en gigantisk pengepræmie. Serien er blandt andet kendt for sin samfundskritik
Squid Game er en sydkoreansk thrillerserie fra Netflix, hvor gældsplagede deltagere konkurrerer i dødbringende versioner af børnelege for en gigantisk pengepræmie. Serien er blandt andet kendt for sin samfundskritik Foto: Soo-Hyeon Kim/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Investorerne straffede mandag en række sydkoreanske selskaber med tilknytning til Netflix-serien Squid Game, efter at seriens tredje og sidste sæson fik en lunken modtagelse blandt seerne. 

Aktierne styrtdykkede i Seoul, hvor flere relaterede selskaber oplevede tocifrede kursfald.

Artist Co., hvor seriens hovedrolleindehaver Lee Jung-jae er største aktionær, faldt med op til 21 pct. Datterselskabet Artist Studio Inc. klarede sig endnu værre og mistede hele 24 pct. af sin værdi. 

Også Dexter Studios Co., der leverer visuelle effekter og var en af seriens produktionspartnere, måtte se aktien falde med 8,5 procent.

Squid Game er et dystopisk drama, hvor gældsplagede deltagere konkurrerer i livsfarlige børnelege for en enorm pengepræmie. Den blev et globalt fænomen efter premieren i 2021 og satte rekord som Netflix’ mest sete serie.

Sæson 3 af Squid Game fik ellers ros fra professionelle anmeldere med en score på 83 pct. på Rotten Tomatoes, men publikumsreaktionerne var mere afdæmpede med blot 51 pct.  i godkendelse. Det har dæmpet forventningerne om, at serien kunne skabe endnu en kommerciel bølge til gavn for de involverede selskaber.

Læs også: Danske Bank hæver priserne for boligejere

Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Vestas-aktien