Henter kommentarer

Stærk dag for danske aktier med Bavarian, DSV og Nordea i fokus: Sådan var torsdagens aktiehandel


Der var god stemning på det danske aktiemarked torsdag. 

Det toneangivende C25-indeks steg med hele 1,7 pct., i takt med at flere store aktier viste gode takter. 

Helt i top var vaccineselskabet Bavarian Nordic, der steg med 4,25 pct. til kurs 240,3 kr. Det er dog en smule under den nye tilbudskurs som konsortiet Innosera, der ønsker at købe Bavarian Nordic, onsdag fremlagde. 

I en meddelelse fra selskabet onsdag aften forlængede og forhøjede konsortiet nemlig sit tilbud på selskabet, og fortalte at man med det nye tilbud har samlet opbakning fra godt 31 pct. af aktiekapitalen. Du kan læse mere om den seneste udvikling omkring Bavarian Nordic her

Den næstbedste C25-aktie torsdag var DSV, der steg med 4 pct. Det skyldes ifølge analytiker i Jyske Bank Haider Anjum tre ting, hvilket du kan læse mere om her

DSV-aktien er faldet med 12 pct. i år indtil videre.   

Derudover var der også fokus på den regnskabsaktuelle storbank Nordea, der leverede friske tal for 3. kvartal. Ifølge analytikerne var der ikke meget at være utilfreds med, og Nordea overgik da også forventningerne på langt de fleste nøgletal. 

Resultatet landede på 9,1 mia. kr. efter skat i kvartalet og det affødte en kursstigning på 3,2 pct. 

Faktisk var der kun fire C25-aktier der lukkede dagen i rødt, hvor det gik værst ud over Tryg med et kursfald på 1,1 pct. 

Du kan tjekke præcist hvordan det gik de danske aktier her