Tirsdag går amerikanerne til stemmeurnerne, når der skal stemmes om, hvem der skal sidde i de to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. Også kendt som midtvejsvalget.
Og det er noget aktierne plejer at kunne lide – uanset udfaldet, skriver Børsen.
Flere statistikker peger nemlig på, at det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 klarer sig bedre efter et midtvejsvalg end før valget.
Faktisk er indekset ni ud af ti gange steget efter midtvejsvalget, og i snit er det steget 11 pct. i de følgende seks måneder efter valget siden 1930, ifølge Bloomberg.
Dog foregår dette valgt i et særligt økonomisk miljø med høj inflation og gentagende rentehævninger fra centralbanken.
»Med så mange andre styrker i markedet ville jeg ikke lægge stor vægt på det historiske midtvejsvalgs performance,« lyder det fra Liz Ann, chefinvesteringsstrateg i Charles Schwab, ifølge Børsen.
Læs også: Nu har Twitters udfordringer ramt Tesla
Generelt reagerer aktierne positivt, hvis magten fra præsidenten og i kamrene er splittede, skriver Marketwire i en artikel udgivet her på Euroinvestor.
Lige nu peger meningsmålingerne på, at lige præcis det kan ske. Den demokratiske præsident Joe Bidens parti står lige nu til at tabe kontrollen over Repræsentanternes Hus, mens der er udsigt til nærmest dødt løb om magten i Senatet, hvor fordelingen i forvejen er på 50 pladser til hvert parti, så den demokratiske vicepræsident Kamala Harris udgør den afgørende stemme.
Det får Michael Wilson, chefstrateg i den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, til at råde investorerne til at være optimistiske omkring aktier den kommende tid, hvis Republikanerne formår at vinde magten i USAs Kongres ved tirsdagens midtvejsvalg.
Du kan læse mere om det her.
Læs også: Aktien er braget ned – alligevel tror kendt investor på den
Læs også: Københavns Lufthavne med trecifret millionoverskud
