Stirrer direkte ind i rentestigning: Så meget dyrere vil et boliglån blive

Titusindvis af boligejere vil snart få et slag med rentehammeren.

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil nemlig med meget stor sandsynlighed hæve renten fra 2,0 procent til 2,25 procent på sit kommende rentemøde 11. juni.

I hvert fald hvis man skal tro investorerne på de finansielle markeder.

Onsdag vurderer de ifølge data fra Bloomberg, at ECB-chef Christine Lagarde med over 90 procents sandsynlighed hæver renten om godt og vel to uger.

Forventningen om et rentehop har allerede sat sig i højere renter på de variabelt forrentede F3- og F5-lån.

Nu er turen med stor sandsynlighed kommet til de helt korte, variabelt forrentede lån med navne som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år; næste gang 1. juli.

Renten på denne låntype følger nemlig i hele træskolængder ECBs rente, så hvis - eller måske snarere når - Lagarde og de øvrige medlemmer af ECBs styrelsesråd beslutter at hæve renten her 11. juni, vil boligejere med F-kort-lån alt andet lige få en stort set tilsvarende rentestigning 1. juli.

Også det stigende antal boligejere med bankboliglån - også kaldet prioritetslån - vil blive ramt, hvis ECB hæver renten.

Flere medlemmer af ECBs styrelsesråd er allerede begyndt at rasle med rentesablen op til rentemødet.

Blandt andre har det tyske medlem af styrelsesrådet, Isabel Schnabel, været ude at tale for at hæve renten som følge af den stigning i inflationen, der er fulgt i kølvandet på krigen i Iran. 

Og onsdag udgav ECB en rapport, der ser med stor bekymring på krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet, som er færdselsåre for en femtedel af verdens  olieforsyning. 

»Det nuværende chok i energiforsyningen udgør opadgående risici for inflationen og nedadgående risici for den økonomiske vækst,« udtaler ECBs næstformand, Luis de Guindos, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten. 

I april steg inflationen i eurozonen til 3,0 procent, hvilket er et godt stykke over ECBs målsætning om en stabil inflation på 2,0 procent.

ECB kan banke inflationen ned ved at gøre det dyrere at låne penge, da det vil trække fart og efterspørgsel ud af økonomien og dermed dæmpe prisstigningstakten.

Der er imidlertid flere forhold, der kan få ECB til at udskyde den ventede renteforhøjelse.

Hvis det inden rentemødet i juni lykkes USA at lande en aftale med Iran, der genåbner Hormuzstrædet, vil oliepriserne falder markant.

Det vil lægge en dæmper på inflationen og dermed reducere behovet for, at ECB griber rentehammeren.

Desuden har de høje olie- og gaspriser i store træk endnu ikke spredt sig til andre varegrupper og tjenesteydelser.

Faktisk faldt den såkaldte kerneinflation - den almindelige inflation eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer - fra 2,3 procent i marts til 2,2 procent i april i euroområdet.

Hvis et flertal i ECBs styrelsesråd vurderer, at olieforsyningskrisen er midlertidig, taler det for, at ECB udskyder en renteforhøjelse.

Også lave vækstforventninger i euroområdet taler for, at ECB holder renten i ro på rentemødet i juni, da en renteforhøjelse kan slå den i forvejen halvsløje vækst i euroområdet ned.

Investorerne på markedet tror imidlertid ikke på, at Trump har landet en fredsaftale med det iranske præstestyre inden rentemødet.

De er ligesom Isabel Schnabel bekymrede for den stigende inflation, og de sender med deres 90 procent-scenario et klart signal til Christine Lagarde og co. om, at markedet forventer, at ECB hæver renten med 0,25 procentpoint om godt og vel to uger.

Og skal man tro investorerne, kommer ECB til at hæve renten igen til september. 

Lige nu indregner investorerne nemlig cirka 67 procents sandsynlighed for, at ECB hæver renten igen til september.

Sker det, vil boligejere med F-kort-lån fra januar 2027 få en rente, der er cirka 0,5 procentpoint højere end i dag.

I kroner og øre betyder det, at den månedlige ydelse på et afdragsfrit F-kort-lån på en million kroner vil stige med 250-300 kroner efter skat.

Artiklen er oprindeligt udgivet på B.T.