Henter kommentarer

Stjerneinvestor fik afkast på 193 pct. i 2022


En af 2022's helt store stjerner på finansmarkederne er en mindre, amerikansk hedgefond.

I et år, hvor aktierne kollapsede på stribe og obligationerne faldt, sikrede hedgefonden Haidar Capital Managements Jupiter-fond sig et afkast på 193 pct.

Det skriver Bloomberg News om formueforvalteren, der er anført af Said Haidar.

Læs også: Jyske Bank om kendt dansk aktie: Den er fundamentalt undervurderet

Hedgefonden havde positioneret sig helt rigtig i forhold til, at centralbankerne strammede pengepolitikken i et forsøg på at kvæle inflationen.

Said Haidar havde via sin Jupiter-fond shortet obligationsmarkedet og dermed spekuleret på, at obligationsmarkedet ville falde tilbage.

Læs også: Nordea-strateg: Sådan vil jeg investere 100.000 kr. lige nu

Haidar Jupiter, der har base i New York, havde omkring 3,8 milliarder dollar – svarende til knap 27 mia. kr. – under forvaltning i november 2022.

Fonden har igennem flere år givet betydelige afkast, men 2022 adskiller sig ved, at hedgefonden på et tidspunkt i løbet af fjerde kvartal var oppe med 274 pct.