Techinvestoren og stifer af ARK Invest, Cathie Wood har solgt ud af kryptohandelsplatformen Coinbase i hendes flagskibsfond for første gang i næsten et år.
Det skriver Bloomberg News.
Tirsdag blev der solgt 135.152 aktier i Coinbase fra flagskibsfonden ARK Innovation ETF.
ARK er den fjerde største ejer af Coinbase, og fonden har gentagene gange over de seneste 10 måneder købt op i selskabet.
Læs også: Aktiechef om C25-udmelding: 'Det vil være en katastrofe'
Fonden har fortsat med at købe aktier i Coinbase over det seneste år, selvom usikkerhed og volatilitet har påvirket kryptoverden.
Det skyldes blandt andet amerikanske myndigheders opmærksomhed på sektoren, kollapset af Sam Bandman-Fried's kryptoimperium og forårets bankkolapser.
Tirsdag, hvor Cathie Wood solgte ud, var Coinbase oppe med 9,8 pct. efter positive tegn på en potentiel amerikansk godkendelse af en Bitcoin ETF.
Selvom den kendte investor fortsat ejer en stor del af Coinbase, så er hendes udsalg muligvis et signal til andre investorer om at det er tid til at tage gevinst hjem på årets optur indenfor krypto, skriver Bloomberg News.
Læs også: Nordnet: 'Investorerne har været i tvivl – men nu ser det ud til, at de får lov'
Coinbase er steget med mere end 150 pct. i år. Mange andre aktier med eksponering til kryptovaluta er lige så steget meget i år. Sidste år faldt Coinbase med 86 pct.
Også Cathie Woods flagskibsfond ARK Innovation ETF har været på aktieoptur i år. Fonden er gået frem med 51 pct. siden årets start. Til sammenligning er Nasqaq 100-indekset steget med 38 pct. og S&P 500-indekset er fremme med 38 pct. i år.
Sidste år faldt fonden med 67 pct.
Læs også: Nyt produkt fra chipgigant skuffer investorerne - aktien falder
Læs også: Børshus: Teslas nye strategi vil løfte omsætningen

