Den kendte investor Bill Ackman planlægger at børsnotere sit investeringsselskab, Pershing Square.

Og det ser lige nu ud til allerede at kunne blive i det nye år.

Det skriver Wall Street Journal fredag.

Som en del af børsnoteringen vil han sælge en andel af fimaet til investorer i en finansieringsrunde. Her ventes det, at Pershing Square vil blive værdisat til 10,5 mia. dollar. 

Ackman planlægger at notere virksomheden i slutningen af ​​2025 eller tidligt i 2026, lyder det fra folk med viden om sagen, ifølge mediet. 

Stjerneinvestoren er den største aktionær i Pershing Square, og han står til at kunne øge sin formue med børsnoteringen. Lige nu skulle han ifølge Forbes have en formue på 4,3 mia. dollar.

Ved udgangen af april forvaltede Pershing Square omkring 16,3 mia. dollar.

Pershing Square blev stiftet af Bill Ackman i 2004 som en aktivistisk hedgefund. I begyndelsen af firmaets levetid tjente de store penge på sats i blandt andet restaurantkæden Wendy's og storcenterentrepenøren General Growth Properties.

Pershing Square led en række slemme tab mellem 2015 og 2017, men kom stærkt tilbage under coronapandemien, hvor investeringsselskabet tjente mere end 5 mia. dollar på handler i sammenhæng med pandemien.

Læs også: Mega kursstigning: Amerikansk aktie står til at buldre op

Læs også: Canadier har købt kraftigt op i lille dansk aktie