Spotify er en af verdens største musikstreamingtjenester med over 777 millioner brugere. Streamingtjenesten blev grundlagt i Sverige, men er noteret på børsen i USA.

Kigger man på Spotify-aktiens udvikling siden årsskiftet, er den faldet med 8 pct. og det seneste år med over 23 pct. Spørgsmålet er nu, om streamingkæmpen kan få vendt kursudviklingen?

Ser man på, hvad analytikerne mener om Spotify-aktiens fremtidige udvikling, så gemmer der sig et kurspotentiale i streaminggiganten.

47 analytikere har haft Spotify-aktien under luppen og er kommet med henholdsvis en køb-, hold- eller sælg-anbefaling.

Af de 47 har 39 en købsanbefaling, mens otte af dem har en hold-anbefaling. Ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Kigger man på analytikernes kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, ser de et kurspotentiale på 12,8 pct.

Spotify-aktien koster nu 527,25 dollar, men analytikerne vurderer altså, at den kan bevæge sig op mod 594,66 dollar over de kommende 12 måneder.

Det mest optimistiske bud på aktiens udvikling finder man hos Canaccord Genuity med en købsanbefaling og et kursmål på 720 dollar. Den næste på listen er UBS, som også har en købsanbefaling og et kursmål på 690 dollar.

Hos Pivotal Research finder man den mest pessimistiske forventning til Spotify-aktien. De har en hold-anbefaling og vurderer aktiens kursmål til 420 dollar. Herefter på listen følger GF Securities med en køb-anbefaling og et kursmål på 507,82 dollar.