Danske aktier svingede omkring nullet i løbet af handelsdagen, men ender tirsdagens handel i plus.

C25-indekset lukker oppe med 0,3 pct., og investorerne sendte størstedelen af aktierne i indekset op.

Det var dog den bombede Pandora-aktie, som investorerne kastede sig mest over, efter selskabet har modtaget roser fra en analytiker.

Læs også: Formueekspert afslører særlig udbyttefinte

Pandora-aktien bliver sendt højest i dagens handel af investorerne. Aktien i den danske smykkekæmpe stiger med 3,5 pct. 

Den stigning kommer i kølvandet på, at analytiker Lars Topholm fra DNB Carnegie har været ude med en positiv analyse på Pandora.

Aktien lukker i 555,6 kr. denne tirsdag, men kursen skal længere op inden for det næste år, ifølge Lars Topholm, der har sat sit kursmål til 700 kr. - 26 pct. over dagens lukkekurs.

Desuden hæver analytikeren sin anbefaling af aktien fra 'hold' til 'køb'.

Det var ikke udelukkende roser, som det danske smykkeselskab fik med på vejen tirsdag. Den tyske storbank Deutsche Bank har sænket sit kursmål, og det kan du læse mere om her.

Pandora er blevet bombet tilbage med næsten 60 pct. det seneste år.

Læs også: Guldprisen er rødglødende - og analytiker tror, at festen kun lige er begyndt

Det var ikke kun Pandora, som investorerne havde lyst til at købe op i denne tirsdag.

Energikæmpen Ørsted stiger med 2,7 pct., og er dermed den næstmest stigende i det danske C25-indeks. 

Det gode humør kommer i kølvandet på, at Lars August Christensen, der er analytiker hos Fearnley Securities, har hævet sit kursmål til 173 kr. fra 161 kr. 

Det indikerer et kurspotentiale på 13,4 pct. fra tirsdagens lukkekurs på 152,5 kr.

Analytikeren holder fortsat fast i, at energikæmpen er værd at købe.

Ørsted-aktien er faldet med 9 pct. det seneste år.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Pandora: +3,5 pct.
Ørsted: +2,7 pct.
Coloplast: +2,3 pct.
Rockwool: +2,1 pct. 
GN Store Nord: +1,8 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

AL Sydbank: -1,5 pct.
FLSmidth & Co.: -1,5 pct.
Tryg: -1,4 pct.
DSV: -1,4 pct.
Vestas: -0,9 pct. 

Læs også: Stort indeks stormer frem - men Lau Svenssen ser en anden vej

Læs også: Kendt investor udpegede tre vinderaktier til 2026: Så meget er de steget indtil videre

Millionærklubben

En interessant udvikling i dollarkursen kan blive startskuddet på et skifte i markedet, der både kan skabe bølgeskvulp på markederne, men også give gode muligheder.  Det mener makroøkonom og investor Steen Jakobsen - vi hører ham udlægge hans syn på verden og hvor der er gode investeringsmuligheder i dagens podcast. Med i studiet er Steen Jakobsen og vores faste porteføljeforvalter Lau Svenssen, der er chefanalytiker hos Tudborg & Svenssen. Vært: Adam Geil