AT&T fik i fjerde kvartal af 2021 flere kunder ind i folden, imens antallet af kabel-tv- og streamingkunder endte over selskabets forventning.

Det oplyser AT&T, der onsdag er kommet med foreløbige tal for fjerde kvartal.

AT&T havde i fjerde kvartal samlet 73,8 mio. abonnenter på streamingplatform HBO Max og kabel-tv. Forud for udgangen af regnskabsåret havde AT&T samlet ventet mellem 70 og 73 mio. abonnenter.

I fjerde kvartal øgede AT&T antal fibernetkunder med 270.000, og antallet af mobilkunder blev øget med 1,3 mio, hvoraf 880.000 købte nye mobiltelefoner. For året var der tale om 1 mio. nye fibernetkunder og 3,2 mio. nye mobilkunder.

Det er fjerde år i træk, at AT&T skaffer mere end 1 mio. nye fibernetkunder, fremgår det af selskabets meddelelse.

AT&T offentliggør hele regnskabet for 2021 den 26. januar.

Aktien i AT&T handles 0,7 pct. højere i 25,83 dollar i formarkedet.

Læs også: 3 ting, der kan give investorer mere modvind

Læs også: Legetøjsgigant ansætter ny topchef efter forgængers død

.\˙ MarketWire