Stor Novo-aktionær vil ikke stemme for Lars Rebien som formand
Norges Bank Investment Management - kendt som Den norske Oliefond - der er en af de største investorer i Novo Nordisk, vil ikke stemme for Lars Rebien som ny formand for den danske medicinalgigant.
Oliefonden er ifølge Finans utilfreds med, at Novo Nordisks største og mest magtfulde aktionær, Novo Nordisk Fonden, vil udskifte store dele af bestyrelsen i ét hug og indsætte Lars Rebien som formand. Norges Bank synes, at udskiftningen er for omfattende og for voldsom.
Det synspunkt deler Institutional Shareholder Services (ISS), en indflydelsesrig proxy-rådgiver, som mange store internationale investorer lytter til.
»En stemme på IKKE at stemme for nogen af kandidaterne er berettiget, fordi fondens forslag ikke er ledsaget af en overbevisende baggrund, der kan understøtte beslutningen om at udskifte hele bestyrelsen, heller ikke hvordan de foreslåede kandidater er bedre i stand til at stå for selskabets strategiske udførelse,« skriver ISS i sin anbefaling.
Læs også: Magtopgør i Novo: Her er alt, hvad du skal vide
Som Euroinvestor tidligere har beskrevet, er de fem kandidater til bestyrelsen Lars Rebien Sørensen, Cees de Jong, Britt Meelby Jensen, Mikael Dolsten og Stephan Engels.
Selvom Novo Nordisk Fonden ejer 28 pct. af aktierne og sidder på 77 pct. af stemmerne, og udfaldet på fredagens ekstraordinære generalforsamling dermed er givet, understreger de store investorers afvisning det voldsomme forløb, som Novo Nordisk er blevet sendt ud i.
Opdateres...
















