Storaktionæren i det danske tankrederi Torm, Oaktree Capital Management, er klar til at sælge en ny stor portion aktier i det danske C25-selskab. 

Det fremgår af en børsmeddelelse fra Torm mandag. 

Her fremgår det, at Oaktree vil sælge 3,52 mio. Torm-aktier med den amerikanske storbank Morgan Stanley som mægler. 

Tager man udgangspunkt i Torm-aktiens lukkekurs tirsdag, så har aktieposten en værdi på omkring 770 mio. kr. Torm har i øjeblikket en markedsværdi på omkring 21,4 mia. kr. 

Oaktree har længe gerne villet sælge ud af sin position i det danske tankrederi. Hvis salget af de 3,5 mio. aktier gennemføres vil Oaktree eje 42,4 pct. af selskabet, hvor det i øjeblikket ejer omkring 46,1 pct. 

Torm-aktien stiger i onsdagens aktiehandel med 1,3 pct., men har været under pres de seneste tre måneder. 

Her er aktiekursen dykket med 16 pct.