Henter kommentarer

Storbank: 5 kinesiske tech-aktier taber på nye spilleregler


Særligt fem kinesiske tech-giganter står til at blive ramt af nogle nye spilleregler i Kina.

Det er vurderingen fra den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, ifølge CNBC. Det sker med udsigt til, at en række nye udkast til lovforslag kan ende med at hæmme tech-giganterne, der gang på gang har formået at fastholde sine markedsandele, selv om der er kommet nye konkurrenter på banen.

»Vi tror, at de mulige implikationer af de nye antimonopol-regler vil have en negativ påvirkning for de store internetselskaber med dominerende markedspositioner inden for flere segmenter,« lyder det fra Morgan Stanley i et analysenotat onsdag.

Lovforslagene er blevet skabt for at skabe en fair konkurrence på internetmarkedet og for at beskytte forbrugernes interesse, hedder det.

Investeringsbanken har sat navne på fem af selskaberne, der taber på de nye antimonopol-regler, som stadig er i støbeskeen i verdens næststørste økonomi:

Det drejer sig om ehandelskæmperne Alibaba, Pinduoduo og JD.com.

Derudover er gaming-kæmpen Tencent, der også står bag WeChat, på investeringsbankens liste.

Sidst men ikke mindst finder man ehandelsplatformen Meituan Dianping, der har specialiseret sig i blandt andet madudbringning.

Læs også: Det kan være forklaringen på, at verdens mest ventede børsnotering blev bremset

Læs også: Danske Bank vender blikket mod industriaktier efter vaccinenyt