En "noget skuffende" indtjeningsprognose for 2025 kan komme til at ramme aktien i Novozymes fra åbningen tirsdag morgen.
Det vurderer aktieanalytiker Per Fogh fra Sydbank, efter at Novozymes mandag aften har lanceret sin nye strategi for perioden frem til udgangen af 2025.
En strategi, der har fokus på vækst, men hvor investorerne ifølge Sydbank-analytikeren også havde håbet på forbedrede indtjeningsmarginaler.
»Målet for den organiske vækst i perioden på gennemsnitligt 5 pct. er måske en lille smule højere, end markedet havde ventet, men til gengæld er det en noget skuffende indtjeningsprognose som bevidner, at væksten altså koster«.
»Jeg forventer, at det kommer til at ramme aktiekursen fra åbningen tirsdag morgen« siger Per Fogh i et interview med Marketwire.
Det springende punkt er ifølge analytikeren målet om en EBIT-margin på 26 pct. "eller højere" i 2025.
»Der var altså ventet noget højere i markedet. Konsensus lå på omkring 28 pct. i 2025, så der var forventninger om, at indtjeningen ligesom skulle følge med den her vækst« siger Per Fogh.
Til sammenligning venter Novozymes for 2021 en EBIT-margin på "omkring" 26 pct. - altså store træk det samme, som selskabet venter i 2025.
»I den her strategiperiode har Novozymes prioritet væksten frem for den kortsigtede indtjening for ligesom at stille virksomheden stærkt. Markedet havde nok et eller andet sted forventet, at det kunne realisere væksten samtidig med en stigning i indtjeningsmarginalen«.
»Men vækst koster - og også mere, end hvad markedet havde forventet. Det er lidt tankevækkende« siger Per Fogh.
Læs også: Denne form for investering har fået tæsk i år
Læs også: Kvinder vælter ind på aktiemarkedet
.\˙ MarketWire