Markedet er præget af en sur stemning tirsdag, hvor en lang række aktier bliver mindre værd.
Fra Jyske Bank lyder det, at det er nervøsitet for dyre aktier, der er med til at hive investorernes mundviger nedad.
»Ny optimisme om AI-udviklingen løftede de amerikanske aktier lidt i går, og der var beskedne plusser i Europa. Her til morgen er investorerne dog blevet nervøse for prisfastsættelsen af aktierne, og risikovilligheden er let trykket,« skriver den danske storbank i en note fra morgenstunden.
C25-indekset dykker omkring 1 pct., og senere i eftermiddag, når børshandlen i USA starter, er der også lagt op til kursfald.
Det viser futures for de tre ledende amerikanske indeks, Nasdaq, Dow Jones og S&P 500.
Læs også: Coloplast klar med friske tal: Dyk ned i regnskabet her
Læs også: Det danske selskab Asetek kæmper med at vokse - justerer forventningerne
Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske,
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Genialt: Det her kort skal du have






















