Henter kommentarer

Storbank: Derfor stiger aktierne igen


Frygten for recession i verdens største økonomi, USA, er blevet mindre, og det er med til at løfte aktierne.

Sådan lyder det fra den nordiske storbank Nordea i en rapport fredag morgen. 

Gårsdagens offentliggørelse af arbejdsløshedstal i USA har nemlig beroliget investorerne en smule.

»Lavere end ventet arbejdsløshedstal fra USA var i går medvirkende til at dæmpe frygten for en økonomisk recession yderligere,« skriver banken, som tilføjer:

»Det gav samtidig et solidt rygstød til især de amerikanske aktier, hvor Nasdaq steg med næsten 3 pct., mens det brede S&P500-indeks blev noteret for en fremgang på 2,3 pct. Dermed har de amerikanske aktier nu indhentet det meste af tabte fra starten af ugen.«

Mandagens børshandel bød især på tæsk til det japanske Nikkei 225-indeks, der endte med at lukke i et fald på 12,3 pct. Det er det største fald indekset har oplevet siden 1987. 

Siden da er indekset gået frem igen, og faldet for ugen lyder nu blot på omkring 1,5 pct. fremhæver Nordea.

Læs mere om de seneste arbejdsløshedstal her. Hvor meget aktierne står til at stige i dag, kan du blive klogere på i det finansielle overblik her.

Læs også: 

Læs også: