Obligationer har været på comeback de seneste to år, efter i en lang årrække at have været forvist fra folks porteføljer.

Nu lyder anbefalingen fra Bank of America, at man skal smide obligationerne ud igen, og i stedet købe op i et andet aktiv. Nemlig råvarer.

Det er meldingen fra en række af storbankens strateger ledet af Jared Woodard i et notat torsdag, ifølge det amerikanske erhvervsmedie Insider

Ifølge strategerne så venter der en strukturel stigning i inflationen foran os, hvilket betyder at opturen i råvarer kun lige er begyndt. 

Råvarer som olie og guld har længe været benyttet som afdækning mod inflation, og denne brug af aktiverne vil finde sin vej til flere investorers porteføljer, hvis storbankens strateg får ret i sin inflations prognose, lyder vurderingen.

De seneste omkring 20 år har inflationen holdt sig på omkring 2 pct. på årlig basis grundet tendenser indenfor globalisering og teknologi. Jared Woodard forudser, at vi snart kan vende tilbage til de inflationstendenser, som vi så før årtusindeskiftet, hvor priserne ofte steg med omkring 5 pct. på årlig basis.

Hvis dette bliver tilfældet forudser Bank of America, at råvarer kan komme til at generere årlige afkast på omkring 11 pct.

Det ville gøre råvarer til et mere indbringende alternativ aktiv i den klassiske 60/40-portefølje end obligationer. 60/40-porteføljen er en klassisk måde at sammensætte sin portefølje på en balanceret måde, hvor man har 60 pct. af sine investeringer i aktier og 40 pct. i obligationer. 

Den seneste tid har en række råvarer oplevet en flot fremgang. Især prisen på guld er eksploderet de seneste år. Det er dog ikke for sent at komme med på opturen, har Ole Hansen, der er råvarerstrateg i Saxo Bank, udtalt til Euroinvestor. Det kan du læse mere om her

Millionærklubben Eksklusiv byder 19. september indenfor til en snak om de forskellige byggesten, du kan benytte, hvis du vil investere uden at satse mere end højst nødvendigt. Få nyttige redskaber til investering i aktier, ETF'er og fonde, og bliv klogere på obligationsinvestering samt få et bud på en såkaldt 'forsigtig' aktieportefølje. Alt sammen krydret med panelets egne erfaringer med kursfald, tab og mulige veje gennem begge dele.

Panelet består af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital og Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg.

Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Sydbank råder til forsigtighed: Denne region tror banken på 

Læs også: Svag dollar rammer danske børsgiganter - kan sende indtjeningen ned