Henter kommentarer

Storbank forudser: Her er det spændende element ved dagens store begivenhed


Den amerikanske centralbank kommer til at sænke renten med 0,25 procentpoint.

Det er markedets forventning til den amerikanske centralbank, Federal Reserves rentemelding onsdag aften.

Det er dog ikke alt, som aftens begivenhed ventes at byde på. Spændingen ved aftens begivenhed ligger nemlig et helt andet sted.

Federal Reserve ventes nemlig også at sætte ord på sine forventninger til renten i 2025. Og her er Nordea af den klare overbevisning, at centralbanken vil signalere, at der ind i 2025 vil blive behov for færre rentenedsættelser end tidligere ventet, skriver den nordiske storbank i sit morgennyhedsbrev onsdag. 

»Det skyldes både overraskende stærke nøgletal fra USA men også udsigten til, at den nye regering med Trump i spidsen vil gennemføre betydelige skattenedsættelser, som potentielt kan løfte inflationen,« lyder det fra Nordea.

Federal Reserve kommer med sin melding om renten klokken 20 dansk tid med et efterfølgende pressemøde. Du kan følge med i begge dele her på Euroinvestor.

Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2025: En dansk børsstjerne og to aktieeventyr, der er for billige

Læs også: Minder om de gyldne 90ere – men på et punkt adskiller 20erne sig