Det danske færgerederi DFDS sejler i modvind i onsdagen tidlige aktiehandel.
Aktien bliver nemlig sendt ned med 3,6 pct. til kurs 126 kr. omkring en time inde i børsdagen.
Tilbagegangen sker efter storbanken Carnegie har haft DFDS under lup.
Her har storbanken sænket sin anbefaling på aktien til hold fra tidligere køb. I samme omgang har Carnegie skåret sit kursmål på aktien til 173 kr. fra tidligere 375 kr.
Dermed venter Carnegie nu, at DFDS-aktien vil stige med med 39 pct. over de kommende 12 måneder, hvis man tager udgangspunkt i tirsdagens lukkekurs på 124,7 kr., mens storbanken tidligere forudså en stigning på over 200 pct. for samme periode.
Generelt er analytikerne også noget lunkne omkring aktien i DFDS.
Ifølge data fra Bloomberg er der fire analytikere, der dækker aktien. Af dem har én analytiker en køb-anbefaling, mens tre har en hold-anbefaling og ingen har en sælg-anbefaling.
Tilsammen har analytikerne et gennemsnitligt kursmål for aktien på 213,67 kr., hvilket indikerer en stigning for aktien på 71,3 pct. fra tirsdagens lukkekurs.
Siden årets start er DFDS-aktien faldet med 44,9 pct.
Læs også: Vind i vingerne hos Vestas – aktien stiger
Læs også: Investeringsræs: Derfor får kvinder baghjul af mænd meget tidligt i livet
Trump lider nederlag



Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.