
En af de største og mest populære danske aktier er mere værd, lyder vurderingen nu.
Det er det danske høreapparatselskab GN Store Nord, der er kommet under luppen.
GN har fået hævet sit kursmål til 227 kr. fra 200 kr. hos den britiske storbank HSBC. Storbanken tror med andre ord, at GN-aktien kan stige betydeligt over det nuværende niveau.
Anbefalingen "køb" fastholdes, fremgår det af Bloomberg News.
GN-aktien falder 0,7 pct. til 176,15 ved åbning af børsen i København onsdag. Det skal ses i lyset af, at GN-aktien er steget godt 12 pct. i løbet af de seneste tre måneder. C25-selskabet har haft en turbulent tid på børsen, efter GN Store Nord kastede sig ud i et milliardstort opkøb af selskabet Steelseries.
Læs også: Den største fare ved P/E-tallet
Læs også: Bunken af skuffelser vokser: 17 vækstaktier misser centrale mål
.\˙ MarketWire