Prisfastsættelsen for aktien i it-selskab Simcorp, befinder sig »på et ganske attraktivt niveau.«

Sådan skriver Handelsbanken i en kommentar med henvisning til den seneste tilbagegang i kursen i det danske C25-selskab.

Dog bør man som investor gøre klogt i at indtage en afventende position.

»Det skyldes ikke mindst et mere udfordrende forretningsmæssigt miljø i USA og Asien, hvilket var ganske tydeligt i selskabets performance i 3. kvartal 2021,« skriver Handelsbanken, der har en hold-anbefaling på aktien og et kursmål på 845 kr.

Aktiens seneste lukkekurs lyder på 687,60 kr., og dermed ser storbanken et kurspotentiale på næsten 23 pct.

»På trods af udfordringerne på kort sigt er der dog adskillelige vækstmuligheder forude for SimCorp. Foruden tredjepartssamarbejdsaftalerne er der mulighed for en udvidelse af porteføljen inden for ESG og Alternativer, mersalg af nye funktionaliteter, abonnementsfornyelser, kundekonverteringer samt mersalg til eksisterende kunder. Vi ser SimCorp som et veldrevet og yderst attraktivt selskab, der opererer på et attraktivt nichemarked med anstændige vækstmuligheder på længere sigt,« skriver Handelsbanken.

SimCorp-aktien har i løbet af de seneste tre måneder tabt 18,3 pct.

Læs også: Så mange fortryder sommerhuskøb under corona

Læs også: ​Vestas-konkurrent frygter for branchen: 'Vi har formentlig drevet det for langt'