Henter kommentarer

Storbank ser udfordrede aktiemarkeder, men har godt øje til denne del af markedet


 

På en stærkt negativ aktietirsdag var det ikke nok for energiaktierne, at den amerikanske investeringsbank JPMorgan Chase løftede sin anbefaling af sektoren i kølvandet af de senere måneders stigninger i olieprisen.

Energi endte imidlertid som den bedste sektor med et minus på 0,5 pct. i et S&P 500-indeks, der overordnet faldt med 1,5 pct.

Chefstrateg Marko Kolanovic er defensiv på de amerikanske aktier generelt, da han blandt andet ser, at den aftagende inflation vil trække priskraft ud af en række sektor, især inden for fritid og rejser.

Anbefalingen af den globale energisektor er derimod nu blevet sat op til "overvægt" med udsigt til, at olieprisen kan stige endnu mere og måske endda nå 150 dollar per aktie. En stigning på mere end 65 pct. fra det nuværende niveau.

- Vi er igen positive på det globale energikompleks, hedder det i en kommentar fra Marko Kolanovic, der har udvalgt 13 aktienavne i sektoren, herunder amerikanske Exxon Mobil, Marathon Oil, Baker Hughes og franske Totalenergies.

Prisen på en tønde olie er i USA nu kravlet op i 90,54 dollar, hvilket er 13 pct. mere end ved nytår, men også 36 pct. højere end årets bund i marts i 66,74 dollar.

.\˙ MarketWire