Det tyske chipselskab Infineon har udsigt til en voldsom vækst drevet af datacentre.

Sådan lyder vurderingen fra Bank of America, der spår, at aktien kan fordoble inden for de næste 12 måneder.

Infineon-aktien handler til en kurs omkring 54 euro, men ifølge bankens analytikere kan kursen nå 108 euro om et år, fremgår det af en note.

Selskabet er nemlig ledende inden for strømarkitektur, som der kommer en stigende efterspørgsel på fra datacentre.

Et nyligt opkøb af selskabet C2i Semiconductors øger selskabets ekspertise inden for mikrochips til strømarkitekturen, skriver Bank of America.

Storbanken er særlig positiv over for Infineon, fordi selskabet er eksponeret mod biler, AI-servere og datacentre.

Læs også: Renteuro: Sådan rammer det danske boligejere

Læs også: Volkswagen under pres før restruktureringsplan

Millionærklubben

Kunstig intelligens er et altdominerende tema på de finansielle markeder i øjeblikket. Men mange overvurderer, hvor nemt og hurtigt den nye teknologi kan implementeres i store virksomheder - og dermed hvor hurtigt det går med at høste gevinsterne. Sådan lyder det fra den mangeårige IT-topchef Jørn Larsen, der står bag børsselskabet Trifork. I dagens udgave af Millionærklubben deler han sit syn på AI-udviklingen, og fortæller om seneste nyt fra det danske IT-selskab. Hør også investor og chefanalytiker Lau Svenssens aktuelle perspektiver på markedet og aktier som Mærsk, Cadeler og Salmar, der er ude med et friskt regnskab. Vært: Adam Geil