Henter kommentarer

Storbank tror på vending i markedet


Der kan være en optur på vej for aktierne på kort sigt.

Det forudsiger Bank of Americas strateger i en analyse, ifølge Bloomberg News. De seneste fire uger har salget af aktier fra de store investorer nemlig været det største siden oktober 2021. Også private kunder har solgt ud i otte uger i streg.

Læs også: Storbank har særligt råd: Det skal du gøre nu

Men efter lang tid med salg ser det nu ud til at vende. Det kan sætte gang i aktiestigninger, vurderer storbanken.

De institutionelle kunder og hedgefondene har købt op den seneste uge, efter de ellers har solgt ud de seneste to uger, noterer Bank of America sig.

De professionelle investorer køber især op i aktier inden for teknologisektoren og sektoren kommunikationsservice. Generelt har investorerne været glade for teknologiaktier i år. Tech-aktierne er ifølge storbanken er den mest købte sektor siden årets start.

Læs også: Over 77 milliarder barberet af formuen på én dag

Derudover noterer storbanken, at sundhedsaktierne har den længste købsrække på fem uger efter stærke tal fra første kvartal og flere fusioner. I den anden ende finder man sektorerne industri og materialer, som har oplevet det største salg.

Bank of America ser også mere positivt på aktierne og har løftet deres kursmål for det amerikanske eliteindeks, S&P 500 til 4300 dollar.

Læs også: USAs største bank om C25-aktie: Kurspotentiale på næsten 40 pct.

Læs også: Afgiftschok på vej på elbiler