Henter kommentarer

Storbank udpeger 3 nye aktiehåb


En række aktier er i år blevet tilføjet til Goldman Sachs liste over aktier med en købsanbefaling, som de forventer vil klare sig bedre end markedet.

CNBC har samlet tre af aktierne og gennemgået, hvad Goldman Sachs ser i dem.

Rio Tinto
Den første aktie som storbanken har tilføjet til deres liste er det australske mineselskab, Rio Tinto.

Aktien er kommet med på listen efter Goldman Sachs er blevet bullish på råvarer såsom jern ovenpå genåbningen af Kina.

I et notat har Goldman Sachs skrevet, at de ser en stigning i priserne på jern ovenpå en forventning om større efterspørgsel på jern fra Kina samt andre faktorer. Derudover forventer de, at det stigende byggesalg i Kina vil få efterspørgslen til at stige, da der vil blive brug for jern til at bygge flere boliger.

Storbanken har et kursmål for Rio Tinto på 140 dollar, hvilket er et kurspotentiale på 10 pct. fra fredagens lukkekurs.

Læs også: Spår danske aktier størst kurspotentiale

Sea
Endnu en aktie der er blevet tilføjet til listen er den sydøstasiatiske techgigant, Sea Limited.

Storbanken har opjusteret deres kursmål for Sea-aktien til 132 dollar, hvilket vil svare til et kurspotentiale på 101 pct. fra fredagens lukkekurs.

Goldman har skrevet i et notat, at de tror aktien vil overgå på rentabilitet i år og begynde at vækste igen. Virksomhedens online shoppingplatform Shopee og gamingafdelingen Garena er de to afdelinger af virksomheden, der har særlig god indtjening.

Ved deres absolut bedste scenarie for Sea ser de, at aktien kunne ende i kurs 219 dollar, og dermed med et kurspotentiale på 240 pct.

Læs også: Gasprisen falder til niveau før krigen: 'En økonomisk byrde letter fra forbrugernes skuldre

Alibaba
I januar tilføjede Goldman Sachs den kinesiske techgigant, Alibaba til listen.

Fremtiden for Alibaba er blevet lysere efter Kinas genåbning, og lige præcis denne aktie er den bedste måde at eksponere sig mod opblomstringen i den kinesiske techsektor, lyder det fra storbanken.

Goldman har løftet deres kurmål for Alibaba til 138 dollar, hvilket giver aktien et kurspotentiale på over 50 pct. fra selskabets amerikanske akties lukkekurs fredag.

Læs også: Storbank udpeger de største bekymringer for økonomien lige nu

Læs også: Børshus ser 10-15 pct. aktiefest forude