Henter kommentarer

Storbanker: Aktiemarkedet har endnu ikke ramt årets bund


De toneangivende aktieindeks i USA og Europa vil falde resten af året.

Det forudser de to storbanker, Blackrock og Goldman Sachs i deres nye analyser af aktiemarkedet, skriver Finans.

»De makroøkonomiske udsigter er dystre, og vi tror, at nedjusteringer i indtjeningerne vil dominere i den nære fremtid. Centralbankerne er nu indstillet på at hæve renten for at få inflationen ned, og erkendelsen af det kan medføre recession. Forsyningsafbrydelser og krigsindvirkninger på energi- og fødevarepriserne øger de økonomiske vanskeligheder,« skriver Nigel Bolton, investeringsdirektør i Blackrock, i et nyt notat.

Læs også: Porsche stiger på første dag på børsen – Volkswagen dykker

I Goldman Sachs' nye notat spår bankens strateger, at Euro Stoxx 600 skal ned med 6 pct. fra nuværende niveau. Et indeks med 600 af de største europæiske aktier, som allerede er faldet med 21,43 pct. siden årsskiftet.

2022 har nemlig allerede budt på kursfald på flere dele af aktiemarkedet. Siden årets start er det brede amerikanske eliteindeks S&P500 dykket med 21,97 pct. Også på det danske eliteindeks, C25 er aktierne dykket. Her er der tale om et fald på 26,51 pct. siden nytår.

Læs også: Jyske Bank: 80.000 danskere vil miste jobbet

Læs også: Udsigterne for den danske økonomi forværres: 'Vi står i starten af en krise'