Henter kommentarer

Storbanks pessimist ændrer holdning: Det ser han i S&P 500 nu


Han er kendt som en af dem, der er mest pessimistisk, når det kommer til aktiemarkedets udvikling.

Men nu har Citigroups strateg, Tobias Levkovich alligevel ændret sit kursmål for det toneangivende S&P 500-indeks. Det skriver Bloomberg.

Tobias Levkovich har tidligere ment, at S&P 500's kursmål var indeks 2900, men det har han nu hævet til 3300. Det skyldes ikke mindst den amerikanske centralbank FED's ageren, de negative renter samt en række tekniske brud på nogle vigtige modstandsniveauer, lyder det. Det efterlader ikke desto mindre en nedadrettet risiko, idet S&P 500-indekset lukkede i 3431 indekspoint mandag.

Han hæfter sig ved, at 'vi lader til at være i en af de perioder, hvor det tekniske ser ud til at overgå fundamentalerne'.

Levkovich har tidligere været bekymret for, at investorerne er blevet alt for selvtilfredse, at mange ignorerer perlerækken af problemer, der tidligere ville have været forstyrrende, samt at værdiansættelserne er blevet uattraktive. Levkovich medgiver dog, at selskabernes indtjening har været bedre end ventet.

»Vi tror stadig, at markedet er kommet sig selv i forkøbet, men FED vil gøre det nødvendige for at forhindre, at amerikanske aktier falder med tocifrede procenter. Er S&P 500 klar til at falde 500 indekspoint? Nej«

Han understreger, at alle fremskridt i kampen mod coronavirussen vil være velkommen.

Citigroups strateg er ikke den eneste, der er blevet mere positiv omkring udviklingen i S&P 500-indekset. Det kan du læse mere om her: Strateg: Det her er historisk et tegn på stigninger

Læs også: Aktiemarkedet i USA mandag: Igen rekorder til S&P 500 og Nasdaq

Læs også: Apples aktiesplit sender Exxon, Pfizer og Raytheon ud af Dow Jones