Der er netop nu mange brugere af Microsofts tjenester, der oplever massive problemer. 

Og nu er Microsoft gået i gang med at undersøge problemet. 

Det skriver de selv på X. 

Problemmet omfatter Microsoft 365-tjenesten. 

'Vi er ved at undersøge et problem, der påvirker brugere, der forsøger at få adgang til Exchange Online eller funktionaliteter i Microsoft Teams-kalenderen. For mere information henvises til MO941162 i administrationscenteret,' lyder det på X. 

På X skriver flere brugere, at også mail-tjeneste Outlook er ramt af problemer. 

På Downdetector har kurven, der viser antallet af brugere, der har rapporteret problemer med Microsoft 365, er ligeledes skudt i vejret. 

Siden klokken 8.30 har brugere anmeldt problemer, fremgår det af hjemmesiden. 

Det vides endnu ikke, hvor mange der er påvirket af problemerne. 

Artiklen er oprindeligt udgivet af B.T.