Det norske finansmedie Kapital har netop opdateret sin traditionsrige liste over landets rigeste personer.
Nærmest som altid er den den karismatiske investor er erhvervsmand John Frederiksen, der topper listen og kan kalde sig Norges rigeste mand.
Det endda på trods af, at Frederiksen har cypriotisk statsborgerskab og bor i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han nyder godt af landets lavere skattesatser og varmere klima.
Faktisk har Fredriksen ikke så meget til overs for Norge, har han udtalt til finansmediet E24:
»Jeg forsøger at undgå Norge så godt jeg kan,« sagde John Fredriksen til mediet i 2025.
Kapital anslår John Fredriksens formue, der blandt andet er baseret på ejerandele i tankrederiet Frontline og lakseselskabet Mowi, til at være på 325 mia. norske kr.
Det svarer til godt 224,8 mia. kr.
John Fredriksen skal dog spejde et godt stykke ned til andenpladsen på listen over Norges rigeste. Den position indtages af Torstein Hagen, der står bag cruiserederiet Viking.
Hans formue anslås til at være 210 mia. norske kr.

