Særligt en bilmodel modtog danskernes gunst i 2023.
Det var Tesla Model Y, som endte på toppen af listen over de mest solgte biler i Danmark, og der er langt ned til andenpladsen. Det viser de endelige tal for nyregistreringer i 2023 fra Bilstatistik.dk.
I december slog elbilen Tesla Model Y 37 år gamle rekord som den mest solgte bil i et kalenderår i Danmark. Tidligere var det Opel Kadett, som var indehaver den rekord.
Og det bemærkelsesværdige i bilsalget i 2023, er da også antallet af nyregistreret biler, som er elbiler. Det påpeger Mads Rørvig, der er adm. direktør i De Danske Bilimportører.
»Elbilsalget har virkelig nået nye højder i år og fylder en betydelig del af nyregistreringerne. Det resulterer i nye rekorder i bilbestanden og vi bevæger os hen mod de politiske mål for flere grønne biler i Danmark. Den fortsatte udvikling kræver gode forudsætninger fra politisk hånd. Vi er glade for det forhøjede bundfradrag for elbilernes registreringsafgift i de kommende år og ser frem til det videre arbejde mod grønnere transport,« siger Mads Rørvig.
Der er nu mere end 200.000 elbiler på de danske vej. For bare lidt over et år siden lå det tal på 100.000.
Udviklingen er gået stærkt, og i 2023 var hele 36 pct. af alle nyregistreringer elbiler.
Der blev registreret 172.764 nye biler i Danmark i 2023. Det er en stigning på 17 pct. sammenlignet med 2022.
Læs også: Cheføkonom om nye salgstal: 'Det er en voldsom stigning'






Tre ændringer rammer din elregning onsdag