Henter kommentarer

Største fald i statistikkens historie: Så meget er savet af danskernes aktiebeholdninger


De danske husholdningers aktieformuer er faldet med et svimlende beløb.

57 mia. kr. blev der skåret af husholdningernes aktieformuer i september, viser nye tal fra Nationalbanken. Det er det største fald i statistikkens historie.

Det hører med til historien, at danskernes aktieformue er vokset, så det er ikke det største fald målt i procent.

2022 har generelt set ikke været et godt år for de danske aktieformuer. 7 ud af 9 af månederne er aktieformuerne faldet, og i alt lyder faldet på 141 mia. kr i 2022.

Det handler dog stadig om at have is i maven for investorerne, mener privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.

»Den økonomiske utryghed hos danskerne er banket i bund, hvor vi senest så, at forbrugertilliden er på rekordlave niveauer. Den øgede nervøsitet og utryghed kan få selv den mest sejlivede investor til at tvivle på sine investeringer i aktier. Men her handler det virkelig om at have is i maven og bevare roen og overblikket,« skriver Brian Friis Helmer i en kommentar.

Privatøkonomen mener, at man huske at tænke langsigtet.

»At investere, og i særdeleshed i aktier, er en langsigtet investering, som både kan og vil falde og stige undervejs. Og særligt ved store udsving må man minde sig selv om sin oprindelige investeringsstrategi og holde fast,« skriver Brian Friis Helmer.

I august faldt danskernes aktieformuer med 36 mia.

Læs også: Norsk oliegigant lander trecifret milliardresultat

Læs også: Erhvervskorrespondent om Danske Banks 'gigantisk bøde: 'Helt uden fortilfælde'