Det store danske entreprenørselskab MT Højgaard planlægger at skifte ud i bestyrelsen.
Det skal ske på en kommende ekstraordinær generalforsamling d. 18 august, skriver selskabet i en meddelelse.
MT Højgaard forslår således to nye medlemmer til bestyrelsen i form af Christian Poulsen, der er adm. direktør i Københavns Lufthavne og Marie Louise Hansen, der er Vice President, Head of Group Sustainability & Compliance hos DSV.
De to erhversprofiler skal erstatte Anders Lindberg og Janda Campos, der trækker sig fra bestyrelsen.
»Jeg er glad for, at vi kan tiltrække kompetente profiler som Christian Poulsen og Marie Louise Hansen, så vi sikrer, at bestyrelsen til stadighed har den rigtige sammensætning i forhold til MT Højgaard Holdings behov og udfordringer,« udtaler besttyrelsesformand Morten Hansen og tilføjer:
»Ved udvælgelsen af kandidaterne har vi både lagt vægt på deres konkrete kompetencer og erfaringer, men også på deres værdier og samarbejdsevner, så kandidaterne kan bidrage bredt til bestyrelsens arbejde.«
MT Højgaard-aktien er steget med 29 pct. i år indtil videre og er oppe med hele 112 pct. det seneste år.
Aktien stiger aktuelt med 0,1 pct. i fredagens handel.

Stor guide: 57 geniale gaver

