Stort finanshus: Aktien kan blive meget mere værd
Tesla-aktien kan falde endnu mere, men det store amerikanske finanshus Morgan Stanley ser Teslas massive kursfald som en købsmulighed
Tesla-aktien har oplevet et dramatisk fald og er nu nede med 36 pct. i år, men selv om flere vurderer, at Tesla-aktien kan fortsætte ned, anbefaler Morgan Stanley investorer at købe aktien.
Ifølge analytiker Adam Jonas er kursdykket en købsmulighed, og han fastholder Tesla-aktien som en af sine aktiefavoritter. Han har et kursmål for Tesla-aktien på 430 dollar. Hvis han får ret i sin forudsigelse er der tale om en stigning på næsten 79 pct.
Jonas forklarer potentialet i Tesla-aktien med, at selskabet vil vinde på udbredelsen af kunstig intelligens, fordi elbilproducenten kan bruge kunstig intelligens i sine produkter.

Nyt boliglån kan være på vej

























