Stort finanshus: Kursfald i AI-aktier skaber en oplagt købsmulighed


Finanshuset UBS forventer, at kursfaldet i de populære momentum-aktier snart er overstået.
Det skaber en oplagt købsmulighed for investorer, der vil ind i hurtigtvoksende brancher som kunstig intelligens (AI) og microchips, skriver Bloomberg News.
Kursfaldet skyldes, at hedgefonde har solgt ud af deres AI- og chipaktier for at skære ned på risikoen. Salget svarer til omkring 5 pct. af fondenes samlede investeringer – en af de største neddroslinger nogensinde ifølge UBS. Det betyder, at fondenes reelle satsning på disse aktier nu er helt nede på samme lave niveau som i april.
Michael Romano, chef for aktiederivater hos UBS, mener dog, at det er tid til at købe op igen:
»Afdækningen af risiko i momentum-aktier var og er en stærk overbevisning [for os],« skriver Michael Romano i en note. »Det er fornuftigt gradvist at opbygge en position.«
De asiatiske chipaktier viser da også allerede tegn på bedring. Tirsdag steg de med over 3 pct. og brød en tre dages nedtur, i takt med at investorerne vendte tilbage til de hårdt ramte AI-selskaber.
UBS forventer, at bunden rammes inden udgangen af juli – hvis det da ikke allerede er sket.