Aktierne i chipproducenten ASML steg med 3,6 pct. mandag, efter at analysehuset Bernstein har ændret sin anbefaling af selskabet.
Bernstein har nu en »outperform«-anbefaling, hvilket betyder, at de forventer, at ASML-aktien vil klare sig bedre end det generelle marked. Samtidig er kursmålet, som er analytikernes bud på en akties fremtidige pris, hævet fra 935 dollar til hele 1.528 dollar.
Det indikerer et muligt kurspotentiale på næsten 29 pct.
Bernstein forventer, at ASML vil få gavn af en kommende »DRAM-supercyklus«, altså periode, hvor der er usædvanligt stor efterspørgsel efter og høje priser på hukommelseschips (DRAM), som bruges i computere og telefoner.
Udviklingen ventes at øge behovet for ASML's særlige EUV-udstyr, som bruges til at lave de mest avancerede mikrochips, i 2026 og 2027.
Behovet ventes at stige, fordi de store chipproducenter ventes at øge deres produktionskapacitet og tager hurtigere nye, mere effektive teknologier i brug.
Hvis du gerne vil være klogere på ASML og selskabet som Micron Technology, TSMC, Nvidia og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.
Den dykker ned i udviklingen af verdens kendte og populære computerchip-selskaber. Omdrejningspunktet er de enkelte selskaber og især tech-magtkampen imellem USA og Kina.

