Det store analysefirma Bernstein vurderer, at aktien i Novo Nordisk kan falde markant i den kommende tid.
Lige nu koster Novo Nordisk-aktien omkring 241,75 kr., men Bernstein mener, at Novo-aktien i stedet bør ligge på cirka 175 kr., viser data fra finanstjensten Bloomberg.
Børshuset ser med andre ord for sig, at aktien i det danske selskab, der er kendt for at sælge diabetes- og fedmemedicin, vil falde 28 pct. inden for de næste 12 måneder.
Bernstein er netop begyndt at følge Novo Nordisk tæt og anbefaler, at investorer er forsigtige med aktien. Børshuset vurderer, at Novo-aktien vil 'underperform', det vil sige klare sig dårligere end markedet generelt.
Del:

